Om produkterne

– Vores hudplejeprodukter er ren forkælelse

Naturlige og baeredygtige hudplejeprodukter fra dragor skincare

Produktfamilien

Vi har udviklet få, men gode produkter, der er en god basis, når du vil passe godt på din hud og samtidig ønsker et lækkert, friskt udseende.

Vores produktfamilie består af ansigtscreme, ansigtsolie, rensecreme og bodylotion. Vores produkter er uden uønskede tilsætningsstoffer. De nærer, fugter og genopbygger huden og efterlader den blød, smidig og med et friskt udseende.

Du kan læse meget mere om hvert enkelte produkt i vores shop.

 

Fortæl os dine ønsker

Vi har mange ideer til flere produkter, men vi laver ikke kun produkter for at have et bredt sortiment. Vi laver produkter, der er brug for. Vi vil derfor gerne høre, hvad jeres ønsker er? De vil indgå i beslutningen om, hvad de næste produkter bliver.

Vi glæder os til at høre fra jer. Skriv til os på: info@dragorskincare.com

 

Certificering

Certificeringer som Svanemærket, Ecocert og Vegan er i første omgang fravalgt, fordi det er en kostbar proces, og de dækker desuden ikke præcis det, som Dragör Skincare står for.

Vores leverandører høster fra økologiske landbrug eller indsamler vores råvarer fra vilde skove, enge og strande i primært den nordiske natur eller fra områder i Europa, så tæt på Danmark som muligt. Det finder vi mere interessant end at anvende råvarer fra intensive produktioner, hvor man anvender sprøjtemidler med videre. Fordi vores råvarer er høstet i den vilde natur, kan de ikke alle blive certificeret som økologiske. Det gælder eksempelvis vores multebær-ekstrakt, som vores leverandører høster i den vilde arktiske natur.

Vi håber, at fremtiden bringer en certificering, der passer bedre til vores ambitioner.

 

Ikoner

På vores produkter finder du to ikoner, som hjælper dig med at afkode, hvad du står med i hånden. Det ene henviser til, at flaskerne er baseret på genanvendt fiskenet, mens det andet signalerer, at indholdet er biobaseret – altså naturligt og fra bæredygtige, fornybare planter.

 

Ikon recycled fishing nets
Ikon for biobased & recycle ingredienser
Kvinde på badeværelse bruger naturlige hudplejeprodukter fra dragor skincare

Sammensætning af produkterne

Vi prioriterer ingredienser, man normalt anvender i fødevarer. Det gør vi for at sikre høj kvalitet ud fra en filosofi om, at hvis det er sikkert at spise, så er det også sikkert at smøre på huden.

Olier din hud genkender

Vi anvender hamp-, hyben-, raps-, og havtornolie som vegetabilske fedtstoffer i vores produkter. Det er olier, din hud genkender og som findes i den nordiske natur i modsætning til eksempelvis sheasmør, kokosfedt, kakaosmør.

Olierne er flydende ved stuetemperatur og giver cremerne en blød konsistens, som gør dem lette at smøre på huden og lette at optage i hudens overfladeceller. Vi har bevidst fravalgt at tilsætte flere ingredienser blot for at gøre produkterne mere faste.

 

Less is more

Vores grundprincip er, at ’less is more’. Vores produkter indeholder derfor kun de ingredienser, der er nødvendige for at få lækre produkter, der virker. Vi har derfor gjort det enkelt at forkæle sig selv.

Du kan bruge vores ansigtscreme både dag og nat. Har din hud brug for ekstra fugt og næring, kan du blande et par dråber af vores ansigtsolie i og opfylde lige netop det behov, uden alt for mange forskellige produkter på hylden.

 

Vi skriver på dansk

Det er vigtigt for os, at alle kan gennemskue, hvad vores produkter indeholder af råvarer og ingredienser. Derfor skriver vi alle ingrediensnavne på etiketten på forståeligt dansk, ligesom vi skriver, hvor stor en del af produktet der er økologisk og naturligt. Find en detaljeret beskrivelse af de forskellige ingredienser HER.

Vi søger at gøre din hudpleje til en enkel og overskuelig forkælelse. Eksempelvis kan ansigtscreme bruges hele døgnet – både til nat og dag.

Og har din hud til gengæld brug for lidt ekstra fugt og næring, for eksempel til om natten eller før en lang dag foran skærmen, kan du blande et par dråber ansigtsolie i og opfylde lige netop det behov, uden alt for mange forskellige produkter på hylden.

 

Derudover vælger vi, at Dragör Circular Skincare ikke skal indeholde:

  • Parabener
  • Syntetiske farvestoffer
  • Parfume – hverken syntetiske eller naturlige – eller nogen af de 26 kendte allergifremkaldende duftstoffer
  • Petrokemiske produkter udvundet af fossile olier – som paraffin og silikoneolie
  • Hormonforstyrrende stoffer

kvinde paa rapsmark, dragor skincare

Økologi

Vi vælger kun naturlige ingredienser, der har en dokumenteret effekt på huden og doserer dem i anbefalede koncentrationer for en optimal effekt. Vi prioriterer økologiske ingredienser, og når de også opfylder vores andre kriterier, er det dem, vi bruger.

Økologi er lig miljøhensyn

Den primære grund til at vælge økologiske råvarer er miljøhensyn. I økologisk dyrkning bruger man ikke forurenede pesticider. Det fremmer biodiversiteten og dermed bæredygtige økosystemer.

Vi angiver økologiandelen som den procentdel af produktet, der ikke er vand, men som stammer fra økologisk dyrkede råvarer, og det varierer fra produkt til produkt. Man må ikke deklarere vandet i hudplejeprodukter som økologisk trods Danmarks strenge krav til vores drikkevand.

Kvinde sidder i graesset, dragor skincare

Aktive ingredienser

Her kan du læse om alle de aktive ingredienser vi har valgt at anvende i Dragör Circular Skincare. Ingredienserne er doseret i en koncentration, som har effekt på din hud. Ingredienserne beskytter, plejer og genopbygger din hud.

Unik olieblanding af olier fra havtorn, hyben, hamp og raps 
Dragör Skincare har udviklet en unik olieblanding til brug i vores produkter. Den består af hamp- og rapsolie fra frøene, hybenkerneolie og havtornolie fra selve frugten. Olieblandingen indeholder en særlig kombination af bl.a. Omega-3, -6, -7 og -9 fedtsyrer, antioxidanter, plantesteroler og karotener. Oliernes naturlige sammensætninger giver blandingen en spændende intens gullig farve, samt en behagelig natur-duft. 

Det er dokumenteret, at Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer – som alfa-linolensyre og linolsyre – holder på hudens naturlige fugt og medvirker til en glat og elastisk hudoverflade. Omega-7 fedtsyren palmitoleinsyre, som er en del af hudens naturlige fedtstof, stimulerer processer, der genopbygger overhuden. Desuden har den antibakterielle egenskaber og kan reducere pigmentpletter forårsaget af solens UV-stråler.

Olieblandingen indeholder også en række forskellige plantesteroler med det væsentligste bidrag fra Beta-Sitosterol, Campesterol og Brassicasterol, som har vist sig at have anti-inflamatoriske og regenererende effekter på huden. Blandingens indhold af karotener, som primært kommer fra havtorn, giver produkterne en væsentlig antioxidativ effekt. Sidst, men ikke mindst, indeholder blandingen også tokoferoler (vitamin E), som ligeledes bidrager med en antioxidativ effekt.

Olieblandingen er lavet med henblik på at beskytte huden mod oxidation og efterlade den glat og fugtet.

Multebærekstrakt
Multebærekstrakten kommer fra kernerne af arktiske multebær, håndplukket i den vilde natur. Multebærekstrakt er en vigtig kilde til polyfenoler som ellaginsyre, cumarsyre og kanelsyre. Ellagitannin er karakteristisk for multebær og sjælden i andre bær og frugter. Disse komponenter styrker hudens elasticitet og er biologisk aktive med anti-inflamatoriske og anti-bakterielle effekter.

Hyaluronsyre
Hyaluronsyre er en polysaccharid fremstillet ved naturlig fermentering. Hyaluronsyre forekommer naturligt i huden, hvor den bl.a. binder fugt. Med alderen falder niveauet, hvilket er en af grundene til at huden mister sit glatte og spændstige/faste udseende. Når natriumhyaluronat (et salt af hyaluron­syre) optages i huden, binder det fugt og reducerer fine linjer.

Vitamin C og vitamin E (Tokoferol)
Både vitamin C og Tokoferol er naturlige antioxidanter, som beskytter huden ved at hæmme frie radikaler, fra f.eks. luftforurening, i at starte skadelige oxidationsprocesser i huden. En blanding af antioxidanter sikrer en bedre beskyttelse, idet de virker på forskellige niveauer i den komplekse oxidationsproces.

Glycerin 
Glycerin er en vegetabilsk fugtgiver udvundet af sojaolie. Glycerin både bidrager med og binder fugt til huden og har en blødgørende effekt.

Kamilleblomstekstrakt
Ekstrakt af kamilleblomst indeholder mange forskellige varianter af flavanoider, som bl.a. er kendt for deres anti-inflamatoriske effekt, som kan berolige irriteret hud.