Lær os bedre at kende
Mød holdet bag produkterne
Hvem er Dragör Cicular Skincare?
Begge har vi vores rødder i fødevareindustrien, og har i mange år hver især arbejdet med dennes voksende fokus på gennemsigtighed, økologi og bæredygtighed.
To vilkår vi ønsker at tage med os ind i skønhedsbranchen. Da det er lige så vigtigt at være opmærksom på, hvad du smører på din krop, som hvad du kommer i den.
Vores vision bygger på naturlige og rene produkter, pakket i bæredygtig emballage med tydelig information om hvad produkternes indeholder, og hvor de kommer fra.
Vores produkter er få, men effektive. Vi sammensætter dem af en unik blanding af olier, som fortrinsvist høstes i den nordiske natur for mindst mulig transport.
Vi vil med andre ord gerne mindske miljøpåvirkningen samtidig med, at du som forbruger kan være tryg ved, hvad du putter på din hud.
Du kan læse mere om vores produkter her
Vores vision
Vores mål er at favne hele produktets værdikæde og nytænke produktionen af hudplejeprodukter med det cirkulære perspektiv.
Vi vil altid gerne træffe de mest bæredygtige valg, uden at gå på kompromis med hverken kvaliteten eller din oplevelse som bruger.
Vi har begge gennem de sidste par år arbejdet med den vision at kunne give dig luksus i din hverdag. En luksus der er bæredygtig, gennemskuelig og en helt igennem god oplevelse.
Det stræber vi efter at give dig mere og mere af, i takt med at nye muligheder udvikles.
For mig er hudplejeprodukter og fødevarer nært beslægtede. Derfor er det en spændende og nærliggende udfordring at udvikle hudplejeprodukter af høj kvalitet, som passer til fremtidens bæredygtige hverdag.
Dragör – Circular Skincare er inspireret af den historiske by Dragør syd for København. Byen er kendt for sin unikke natur omgivet af smukke strandenge og en helt særlig ro. Et sted, der for mig signalerer nærhed, balance, kvalitet og tryghed. Det er derfor helt naturligt for mig at lade min fødeby lægge navn til mit hudplejebrand.
Jeg er opvokset i Indien, hvor cirkulær tænkning var i højere grad var drevet af vores økonomi end af samvittigheden. Fra tøj og legetøj til husholdningselektronik, var der sjældent noget vi fik nyt. Og mine forældre kunne altid finde nogen andre, der kunne bruge det, når vi ikke selv brugte det mere.
Ideen om at lave affald og spild til råmateriale fascinere mig. Med Dragörs produkter ønsker jeg at inspirere flere og flere til at leve en cirkulær livsstil. I hudpleje. Og alt andet.