Ingredienser & cirkularitet

Baseret på planter der kan fornyes

Nordiske ingredienser

Dragör Skincares olieblanding indeholder olie fra hyben, havtorn, hamp og raps, der er valgt, fordi de supplerer hinanden mht. vigtige fedtsyrer, antioxidanter og andre næringsstoffer. Men også fordi de kommer fra robuste, fornybare planter, der enten vokser i naturen eller dyrkes bæredygtigt. Udover at prioritere cirkulære ingredienser vælger vi nordiske olier og andre ingredienser, som er dyrket i Europa for at begrænse transportafstandene, så CO2-udledningen reduceres.

Og hvorfor gå over åen efter vand, når olier fra vores breddegrader har den perfekte fedsyresammensætning og er spækket med antioxidanter og andre næringsstoffer. Det samme gør sig gældende for vores ekstrakter af blandt andet multebær og kamilleblomst. Multebær er et godt eksempel – bærrene er dyrket i det høje nord, hvor der er meget lys og sol, mens de udvikler sig. Det resulterer i et højt indhold af næringsstoffer. Samtidig betyder, de til tider barske vejrforhold, at planten udvikler en modstandskraft, som sikrer dens overlevelse. Modstandskraften består mere konkret af et øget indhold af antioxidanter, polyphenoler og andre mikro-næringsstoffer.

Når det er muligt, vælger vi alternativer til ingredienser lavet af fx palmekerneolie og palmeolie, der ofte findes i hudplejeprodukter. Vi fravælger ikke palmeprodukterne, fordi der er noget galt med ingredienserne, så længe de er forsvarligt dyrket. Udover, at der er lang transport involveret, så er den stigende efterspørgsel på palme-produkter problematisk, fordi den resulterer i, at stadigt større arealer af den oprindelige jungle i bl.a. Indonesien omlægges til palmeolie plantager. Det har store negative følger for biodiversiteten og det lokale dyreliv. Derfor er det oplagt at søge alternative løsninger til palmeprodukterne – vi har fx valgt økologisk glycerin, som ikke er baseret på palmeolie.

HER finder du en ordliste for alle Ingredienserne.

 

 

To kvinder drikker kaffe paa en altan, dragor skincare